Feed on Posts or Comments 09 February 2010

uden for kategori Stian Riedmann on 23 maj 2007 02:47 pm

Årsmøde

Så er det vist på tide at jeg blogger om årsmødet og mine indtryk derfra.

Det var det bedste årsmøde jeg har været på men også det hårdeste. Jeg sov hos Jonas, og det viste sig efterhånden at vi ikke fik mere end 5-6 timers søvn nogen af dagene, så det var svært ikke at sidde og nikke lidt til møderne om lørdagen og søndagen :)

Men noget af det der gjorde det spændene var at der jo også var generalforsamling hvor der skulle tages en masse spændene beslutninger - beslutninger som særligt berører menighedsplantningerne.

Sådan en generalforsamling er jo lidt speciel og med en masse formaliteter. Det hele starter med at “det store udvalg” (lyder sådan lidt mystisk og ceremonielt, men det hedder det altså) mødes og vælger en masse udvalg, som Jonas og Lars bl.a. kom til at sidde i (weee for dem! (eller ikke da det kræver en masse arbejde)).

Og så gik dagene med forhandlingsmøder, møder med taleren Mike Ryan, som var meget inspirerende at høre på, og nye bekendtskaber der blev lavet, både med folk der var til årsmødet, og med mændene i pizzariaet som vi besøgte et par gange om dagen. (de kunne sikkert blive nogen gode adventister - lige bortset fra de arbejder om lørdagen (hvilket jeg i øvrigt ikke burde have belæg for at vide… ).

Nå men det bedste ved årsmødet, var helt sikkert torsdag aften, hvor vi holdt et møde hvor formålet var at diskutere vores uenigheder og bekymringer i kirken, hvilket forhåbentlig skulle ende ud i en kærlighedsfest (som Carsten Thomsen så fint foreslog). Om det ligefrem endte ud i en kærlighedsfest ved jeg ikke, men efter den aften følte jeg vi alle i kirken var en enhed frem for 2 striddene grupper, hvilket jeg aldrig før har følt. Dette er jeg helt sikker på Gud og helligånden havde en finger med i spillet med; jeg følte virkelig Gud ledte det hele på en fantastisk måde, tak til ham! Da mødet var færdigt fik jeg mig også nogle rigtig gode snakke med et par stykker fra Herning menighed, som jeg i forvejen godt viste var ret konservative. Jeg fandt imidlertid ud af, at vi selvom vi tilbeder forskelligt, ellers er enige om det meste, således at vi sagtens kan være en enhed - det var meget dejligt at finde ud af, da jeg aldrig har set sådan på det tidligere.

Så fik vi jo også Bjørn Ottesen som formand, hvilket jeg mener var det bedste valg jeg kunne forestille mig. Så det bliver meget spændene de næste par år.

Ud over alt det jeg har fortalt om, var det jo spændene at se hvordan det gik med Niels`odds. Jeg kom også selv på et par odds som kunne være skægge.

hvem bliver først formand i adventistkirken?

Kasper Birch 3.05

Lukas Fischer 5.00

Et af Thomas Mullers børn (ved ikke hvad de hedder) 4.00

Ingen af dem 2.00

5 Responses to “Årsmøde”

  1. on 23 maj 2007 at 10:25 1.Lars Dorland said …

    Jeg nød i høj grad at sidde i bestyrelsesudvalg, hvor vi fik frugt, varmt at drikke (og også kage), og så var man i ganske interessant selskab jo. Men kunne også godt fornemme, at vi gik glip af nogle interessante ting ovre til forhandlingerne.

    Angående de sidste odds dér, snakker vi så om formand for Generalkonferencen? eller bare for den danske union? :-)

  2. on 23 maj 2007 at 10:41 2.Niels Tvesok said …

    Til den tid har vi fået gennemtrumfet, at formanden for DDU automatisk er også er formand for GC.

    Jeg tror i øvrigt, at det bliver lukasper müller.

  3. on 23 maj 2007 at 11:03 3.Lars Dorland said …

    Niels, hva får dig til at sige, at Lukas og Casper og Müller til den tid er blevet “et kød” - og er det nu også bibelsk? Det går man måske ik op i til den tid (også kendt som den post-post-moderne tidsalder).

  4. on 24 maj 2007 at 12:23 4.Niels Tvesok said …

    :-D

  5. on 04 jun 2007 at 10:46 5.Den længe ventede Generalforsamling i Adventistkirken « BJØRNEN i SKOVEN said …

    [...] Riedmann [...]

Trackback This Post | Subscribe to the comments through RSS Feed

Leave a Reply